Vil du indsamle eller bruge billeder, video eller lyd i dine opgaver eller projekter, så tænk på dem som en offentliggørelse. Så har du nogle retningslinjer at holde dig til. Her er, hvad loven siger om offentliggørelse af billeder — særligt på internettet.
Offentliggørelse af billeder — hvad siger loven?
Der er ingen specifikke databeskyttelsesregler om at offentliggøre billeder af genkendelige personer på internettet. Det afgørende er, at du gør dig klart, hvad dit grundlag for at offentliggøre billedet er. Har du fx fået lov af personen på billedet?
Almindelige billeder kan også offentliggøres, hvis du har en legitim interesse, der overstiger personens interesser (interesseafvejningsreglen). Det afhænger af billedets karakter: hvor og hvorfor det er taget, i hvilken sammenhæng det indgår, og hvad formålet er. Personerne må ikke med rimelighed kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket. Alderen spiller også ind.
| ✓ Kan som udgangspunkt offentliggøres uden samtykke | ✗ Kan normalt ikke offentliggøres uden samtykke |
|---|---|
| Publikum til en koncert | Besøgende hos lægen, kunder i banken eller i fitnesscentret |
| Besøgende i en zoologisk have eller lignende | Gæster på en bar, natklub eller lignende |
| Aktiviteter i en fritidsklub eller forening | Ansatte på arbejde i en virksomhed eller myndighed |
Offentlige myndigheder kan ikke bruge interesseafvejningsreglen, når behandlingen sker som led i myndighedens opgaver. De kan dog behandle almindelige personoplysninger, hvis det er nødvendigt for en opgave i samfundets interesse eller for den myndighedsudøvelse, de er pålagt.
Følsomme oplysninger og strafbare forhold
Indeholder et billede følsomme oplysninger om personerne, skal du overveje nøje, om der er grundlag for at offentliggøre det uden samtykke. Det vil sjældent kunne lade sig gøre. Det samme gælder billeder, der — evt. med tekst — viser oplysninger om en persons strafbare forhold.
Oplysningspligt og ret til indsigelse
Personerne på billedet skal som regel vide, at du vil offentliggøre det, så de kan reagere og fx gøre indsigelse. Det kan de gøre både før og efter offentliggørelsen. Ønsker de ikke billedet på nettet, bør du fjerne det med det samme.
Klage til Datatilsynet
Vil du ikke imødekomme en anmodning om at slette et offentliggjort billede, kan personen klage til Datatilsynet.
Kilde: Datatilsynet
Retningslinjer for brug af video
Bruger du video til en eksamen, en fremlæggelse eller lignende, skal du være opmærksom på både databeskyttelsesreglerne, ophavsretsloven og vilkårene for den videotjeneste, du publicerer på.
Viser, indlejrer eller linker du til andres videoer, så sørg for:
- at indholdet er lovligt
- at ophavspersonen har givet tilladelse til offentliggørelse og fri brug
- at det er tilladt at indlejre videoen efter platformens vilkår (som fx på YouTube).
Angiv altid kilden.
- Kan man genkende personer, er det personoplysninger, og de skal give samtykke, før videoen lægges ud eller bruges i andre sammenhænge.
- Optager du undervisning, skal de studerende og undervisere, der deltager aktivt med indlæg, give tilladelse.
- Nogle optagelser, fx af patienter, kræver informeret samtykke: fyldestgørende information om, hvordan videoen bruges — og ingen anden brug.
- Optagelser af børn kræver forældrenes samtykke, helst på skrift. Trækkes et samtykke tilbage, skal videoen fjernes.
- Bruger du andres billeder, tekst, musik eller andet materiale i videoen, gælder ophavsretsloven, og det kræver særskilt tilladelse.
Kilde: AU Library